The January Cure dag 2 – du kan stadig nå at være med!

Den næste opgave på “slankekurs-listen” går ud på, at finde et meget begrænset område – eksempelvis bare en kasse – hvor alle dine overflødige ting ryger hen. Beslutningen om hvad der skal ske med tingen skal ikke tages nu, så du kan rolig fylde i – kassen/området bør være let tilgængeligt og skal eksistere måneden ud.

010313outbox.jpg

Billedet er lånt her fra bloggeren Tara, der blogger live hver dag fra sin January Cure! Helt så entusiastisk bliver jeg nok ikke, da jeg jo også gerne vil have plads til andre ting her på bloggen. F.eks. denne fine buket tulipaner – aaaarmen hvor jeg bare elsker tulipaner! Drømmer om økonomisk frihed til ikke at skulle tage buketten med 7 stk. men i stedet de store fyldige buketter til 50 kr. Det var Bilkas skyld at jeg faldt i! De havde SÅ mange og den her sarte syrenfarvede lyselilla talte bare sådan til mig og min søde datter, så de MÅTTE med hjem.

tul

Klar til vinterhalvåret

Ja altså det ER ikke nogen haveblog!! Vel..? Jeg vil ikke være det, men ved ikke hvorfor den blomstersnak sniger sin ind hele tiden??

Nå men i hvert fald; Her er de fascinerende dahlialøg – klar til et halvt år i avispapir og kælder.

Og herunder ser I hhv. hvide krokus, hyacinter og påskeliljer i én krukke, og så er der tulipaner i grøn-lyserøde nuancer i en anden. Så nu sidder jeg bare her i sofaen og venter på, at noget titter frem af jorden derude…