Dagens Havetip: Bruger I Også Aviser I Bedene?

Ja altså jeg har for første gang forsøgt mig med at lægge aviser som dække for nedefra-kommende ukrudt. Det kan anbefales i gøre i stille vejr!! Det var da heldigvis også tilfældet i dag, men alligevel måtte jeg smide en håndfuld jord på, for hver gang jeg havde lagt et stykke avis.

Inspiration, Staudebed, Aviser i staudebeddet

Aviser under Høstanemonerne

Jeg kan virkelig godt lide ideen om den her form for “bionedbrydelige ukrudtsdug”. Med jord ovenpå + frø jeg selv sår, mon så ikke det bliver ganske godt og “nemt” næste år?

Staudebed, Aviser i bedet, Staudebed inspiration

Aviser under Staudesalvie og Stokroser (sidstnævnte er ikke et staude – I know)

Med dette bed krydset af på “have-to-do-listen” mangler jeg kun at beskære vores gigantiske vin og få lagt forårsløg i krukker.

Efter de to opgaver er overståede (altså.. jeg kan faktisk virkelig godt lide at gå og nusse i haven, så “overstået” er måske et dårligt ordvalg) MEN efterfølgende er det tid til inde-hygge. Så vil jeg pakke mig ind i familiehygge, stearinlys, efterårsdufte og varme tæpper indtil det bliver forår. Nøj hvor er jeg spændt på, om aviser i mit staudebed kan holde ukrudtet bare nogenlunde væk….

Ukrudt, Aviser, Avis i staudebedet,

Åh ja.. Ikke det bedste billede, men her er aviserne efter de er blevet dækket til – med pottemuld!? Er det dumt?

Jeg har tænkt mig at lave et helt indlæg dedikeret til mit nye bed her – mit jomfru-bed! Har ingen ide om, hvordan det skal gå…. Men i første omgang blev det lige avis-tippet her der skulle ud.  Er det en teknik I andre har brugt? Succes eller Fiasko? Talk to me!!! 😀

Grøntsagsrester i vinduet – en ny trend?

Ja sørme om ikke lige jeg ENDELIG får prioriteret bloggen lidt her i sommerheden. Mine blogs har (desværre) været langt tilbage i min hjerne her den sidste måneds tid. Vi er flyttet i hus (den slags tager godt nok tid!) og vi har holdt sommerferie (offline) – samtidig med, at jeg jo har gang i mit iværksætterprojekt (DuftVerket) Travl men dejlig sommer 🙂

Nå men jeg ville lige høre, om I også er faldet over tendensen med, at genbruge resterne af grøntsagerne fra supermarkedet for at “gro videre på dem”?  (Ja det er sent… formuleringsevne er væk!)  Det er primært på Pinterest, jeg har er faldet over tendensen, men også på denne blog er der gang i (grønt)sagerne..

Vi har selv en ca. 1½ år gammel avocadoplante, som vi startede på samme måde som avocadostenen i midten på billedet ovenover; tandstikker i den rengjorte sten, og så kun lige med bunden i vand. Derefter skal man være tålmodig, men når den endelig skyder, så sender den først en spire nedad i glasset, og så er den klar til at starte showet!

Planten er egentlig ikke specielt køn, synes jeg, men den er alligevel højt elsket herhjemme! Den vokser og vokser på trods af den meget beskedne krukke den står i (krukken er i øvrigt proppet ned i en Hokus Pokus pose fra OyOy) Både min søde Kamille My og (indrømmet) hendes mor nyder at se, hvordan nye skud i toppen nærmest breder sig ud, som arme man slår ud til siden og råber “da daaa!” hvorefter de langsomt daler nedad.. Som mere hængende og opgivende arme,,… meeeen så varer det ikke længe  før det sker igen: “da daaa!!” og sådan bliver den ved…

avocadoplante, avocadotræ, avocadodyrkning

Få en avocadosten til at spire – og end ud med sådan et monster her!

Claus Dalby lyver!

Nååå så fik jeg din opmærksomhed hva? Ja for det er da noget af en anklage at hæfte på “BlomsterKongenAfDanmark” Og det er nu heller ikke så slemt ment – jeg er jo tosset med manden, det ved I!

Forklaring på overskriften; Ja altså han har udtalt flere gange, at man er nødt til at hæfte de små fangarme på Lathyrus // Ærteblomster fast på det de nu end klatrer på MEN se nu her hvordan min krukke af Lathyrus Mammoth Mix bare har taget hinanden i hånden, og klatrer på livet løs mod toppen – uden hjælp! Kan selv – vil selv!

Krukkehaven, Lathyrus, Ærteblomster i krukker, Lathyrus i krukker

Okay jeg ved godt, hvad han mener.. Der er jo klatreplanter som er selvhæftende via. deres sugekop-agtige skud. Lathyrus kaster bare sine fangarme ud i håbet om, at nogen griber dem… Det er så her man trækker dem ind til pinden / espalieret og binder dem fast. Men mine her er altså SLET ikke hjulpet på vej – kun af hinanden.. Det er sgu da lidt rørende hva?

Nå men lige et glædesudbrud mere: WEeeeee HEEEEeee!!! Den første knop på min Dahlia har vist sig! Grunden til, at det gør mig så glad er, at jeg sidste år SLET ikke fik en eneste blomst på mine 3-4 dahliaer // Georginer.. Fandt aldrig helt ud af, hvad det skyldtes, men mit bedste bud er, at det var ørentviste. Ved I andre hvad det kunne have været??

Dahlia i krukker, Georginer i krukker

Krukkehaven Pt: Her går det godt

Plantehylden med Pelargonier og tvillingeblomst

dværsolsikke pastel babies

Dværgsolsikken “Pastel babies” er en kraftfuld lille trold

Jordbærplanten forbereder sit første bær

Voksevillig Lathyrus / Ærteblomst “High Scent”

rododendron

Den eneste der svigter mig (lidt) er min rododendron; TO blomster? Really?
Hvis nogen af jer ved, hvad grunden er så hører jeg meget gerne fra jer 🙂

Mini-makeover & Mega-newsflash

Okay det med mega-newsflash… Det er i hvert fald stort for mig! Men first Things first: badeværelset har fået nyt på væggen efter vores yngste kid ikke længere bruger ble.. Okay det har han ikke gjort længe, men derfor kan det godt tage lang tid (for os) at få det (ellers så praktiske) puslebord ned og sat til salg  😉

væghængt_pusebord

FØR

makeover

EFTER
Ikea bruseforhæng, DIY toiletpapirsrulleholder, træperler, paprammer og statement-kort

CLOSEUP

(Tak til super-talentfulde Monsters Circus for inspiraton til den toiletpa…detderlangeord)

MEN NU TIL DET VIGTIGE!!! Som den opmærksomme læser måske har kunnet fornemme, så har jeg gang i noget med dufte…noget med duftebrændere…noget med iværksætteri… og ja – jeg har sgu startet en virksomhed! Jeg producerer duftvoks, som er mit yndlings-alternativ til duftlys og andre “room scents”. Duftene kan du meget snart købe her på DuftVerket.dk MEN allerede nu kan du skrive dig op derinde, til at modtage nyhedsmails fra mig – bl.a. når jeg shoppen lanceres! Weheeee! Det var min stoooore hemmelighed 😉 NØJ hvor er det et spændende projekt for mig! Jeg ELSKER jo selv min DuftVoks, så at kunne få lov til at dele den med andre, og drive en bette butik… jamen det er skønt 🙂

Hvad hedder planten?

Er der mon en, der kan fortælle mig det korrekte navn på den her plante? Jeg kalder den bare en “mormorplante” fordi det var den slags, mine bedstemødre havde rundt omkring..

For et par år siden fik jeg så selv øjnene op for dejligheden. Faktisk via en blogger som jeg desværre har glemt hvem var. Jeg anskaffede mig hurtigt én, og kopierede vist endda det med, at sætte den i en gammel sylte-krukke fra den lokale genbrug…

Sidenhen har den ene plante formeret sig til flere små-planter herhjemme. Den store her står oven på tørretumbleren på vores (meget hvide) badeværelse, og gør det rigtig godt, synes jeg.

wpid-20130116_154656.jpg

Det fedeste ved planten er dog, når der kommer nye blade, hvilket foregår på en helt speciel måde.. Den sender simpelthen et helt “spyd” ud som består af et sammenrullet og fuldt udvokset lysegrønt, sprødt blad! Her ses det lidt tættere på:
imageOg her 3-4 dage senere aaahmazing!:

2013-01-21 13.31.07

Vintergækker

Ja jeg er meget utålmodig i de her vintermåneder – mit blomsterhjerte skriger på forår og piblende blomsterløg! Og da jeg i efteråret aldrig fik lagt vintergækkeløg, var jeg nærmest ekstatisk da jeg så, at Bilka har udplantningsklar spirende gækker!! Jeg hapsede et par bøtter til at klemme ned i lidt jord ved fordøren – og snuppede to med ind i varmen, i håbet om at få noget godt ud af det. Nogen der har erfaring med at.. ja “presse sin løg frem” om jeg så må sige? Kan man ikke fint fremdrive dem, ved at tage dem ind i varmen?

image