Tip til Garderoben: Opbevaring af Strømper

Jep I får lov til at kigge ind i mit garderobeskab og min lillebitte sokkesamling. Mest for at fortælle jer om de her geniale opbevaringsløsninger til strømper, som fås for stort set ingen penge på Ebay, Miniinthebox osv. Jeg elsker mine! De giver et godt overblik over strømperne eller undertøjet (som I slipper for at se) og gør det lynhurtigt at få fat på det du skal have.

Opbevaringsløsning, Opbevaring af strømper, opbevaring af sokker

Mine tynde strømper ligger i cellerne, hvor der ofte kan være to par i én celle. De (af svigermor) hjemmestrikkede hyggesokker ligger til højre og bagerst har jeg mine strømpebukser. Mmmm orden…

Min strømpeopbevarings-ting kan købes på Ebay for under 40 kr. Der er hverken fragt, told, moms anything udover det.

På miniinthebox har de denne tre-pack, hvor der også er en opbevaringsløsning til undertøjet – især den til bh´er er god, hvis man gerne vil passe lidt på dem. Her overskrider beløbet til gengæld toldgrænsen.

Bonusinfo til de læse-glade:

Vores garderobeskab har faktisk netop fået den vildeste make-over. Da vi flyttede ind var planen, at skabet skulle stå i kælderen og at vi så skulle have et soveværelse, hvor der KUN var seng og sengeborde. Desværre måtte vi erkende, at skabet var 25 cm for højt til at kunne være i kælderen, så vi brugte nogle timer på at slæbe det op i soveværelset og samle det. Sov på den måde nogle få nætter, men NØJ der var trangt! Det var næsten umuligt at åbne skufferne – for slet ikke at tale om at støvsuge! Så vi har været temmelig frustrerede, for vi KAN ikke undvære det dejlige skab med skydedøre.

På trods af at have hørt, at det ville være et meget besværligt arbejde, kastede min (alt for seje) mand sig ud i opgaven: At barbere 25 cm af for oven! Hylder, låger, skinner osv. fik saven at mærke, og min kreative fotograf- og computermand forvandlede sig pludseligt til håndværker! Skabet er blevet helt perfekt og nu har vi dermed fået en vaskeægte “walk-down-to-the-basement-closet” OG et mere luftigt soveværelse! I LOVE IT! Og jeg elsker min mand! Meeeen det gjorde jeg nu også før garderobeskabsprojektet 😉

Reklamer

Mini-makeover & Mega-newsflash

Okay det med mega-newsflash… Det er i hvert fald stort for mig! Men first Things first: badeværelset har fået nyt på væggen efter vores yngste kid ikke længere bruger ble.. Okay det har han ikke gjort længe, men derfor kan det godt tage lang tid (for os) at få det (ellers så praktiske) puslebord ned og sat til salg  😉

væghængt_pusebord

FØR

makeover

EFTER
Ikea bruseforhæng, DIY toiletpapirsrulleholder, træperler, paprammer og statement-kort

CLOSEUP

(Tak til super-talentfulde Monsters Circus for inspiraton til den toiletpa…detderlangeord)

MEN NU TIL DET VIGTIGE!!! Som den opmærksomme læser måske har kunnet fornemme, så har jeg gang i noget med dufte…noget med duftebrændere…noget med iværksætteri… og ja – jeg har sgu startet en virksomhed! Jeg producerer duftvoks, som er mit yndlings-alternativ til duftlys og andre “room scents”. Duftene kan du meget snart købe her på DuftVerket.dk MEN allerede nu kan du skrive dig op derinde, til at modtage nyhedsmails fra mig – bl.a. når jeg shoppen lanceres! Weheeee! Det var min stoooore hemmelighed 😉 NØJ hvor er det et spændende projekt for mig! Jeg ELSKER jo selv min DuftVoks, så at kunne få lov til at dele den med andre, og drive en bette butik… jamen det er skønt 🙂

En Fyring + En Forspiring

Kære Kong Vinter…. Efter de sidste mange ugers uoverensstemmelser, ser jeg mig desværre nødsaget til, at fritstille dig fra dags dato… Med andre ord så KAN det simpelthen ikke være rigtigt, at du skal ødelægge det hele for alle os forårshungrende og blege danskere? Alle os, der har konstant kriblen i fingrene efter at få noget IKKE-FROSSEN jord op under de negle??!! Alle os, der har små stakkels frø, spirer, knolde og planter stående, som slet ikke er vant til at blive behandlet sådan her!?? De vil ud og have sol og varme – fatter du slet ikke det din lille egocentriske, opmærksomhedskrævende stodder! Pis af med dig! Vi ses til jul!! Hej hejjjjjj!!!!!!

Uh det lettede… Så kan jeg koncentrere mig om, at vise jer et billede af min lille forspirings-teknik. Jeg bruger en bedroller til forspiring – med huller i. Så bruger jeg gaffa-tape (gotta love the gaffa!) til at holde de enkelte rækker på plads. Den bliver jo skubbet lidt rundt med – især når de bliver varmere, så ryger den nok ud om dagen og ind om natten, og så magter jeg ikke, hvis mine små avispotter og toiletruller vælter rundt…

forspiring_bedroller

Og nej det er ikke Dalby-ske “industrielle mængder” der såes i herhjemme 😀 Men jeg har også kun sået en halv pose af hver art her – den anden halve kommer direkte på friland senere. Nå ja bortset fra min Lathyrus “Afrikansk Fladbælg” i de to rækker til venstre – det er hele posen der er forspiret her. En anden pose er allerede udenfor i en krukke. En frost-tålende ærteblomst selvf. Og en 3. pose ærteblomster / Lathyrus frø er på vej med posten… Så der skal nok blive blomster her til sommer..

Ej okay jeg snakker for meget MEN vil da lige nævne, at de resterende potter her indeholder Spydverbena, Pragtrøllike og Basilikum. Så. DONE!

Opbevaring af smykker – igen

Jamen altså dét her er jo bare genialt, æstetisk og en rørende nem DIY… Ideen og billederne er taget fra en helt unik blogger men en ultra stram og stringent stil. Hvis ikke du allerede kender Love Aesthetics, og stilen her er noget for dig, så smut ind forbi og se alle hendes gode DIY løsninger, hendes stilrene hjem og helt ekstremt monokrome outfits. Det er en pige der ikke går på kompromis! Selv hendes tatovering består af.. ja en enkelt streg ned langs underarmen! Gennemført!

Photobucket

Photobucket

Er sne og sjap også en udfordring hjemme hos jer?

Det har godt nok fyldt meget hos os i den seneste tid. Efter de første dages sne-helve-… smukke eventyrlige snevejr, så blev vi trætte af våde strømper og vi (måske mest jeg) træt af des store hvide plamager på gulvet i entreen.. Desuden er der ikke noget, som kan ødelægge den gode “aaaah-hvor-er-det-godt-at-komme-hjem-i-varmen-stemning” som en mor der råber “IK gå længere ind!” “Skynd jer at tage støvlerne af!” “Nej IK træd i vandet!” osv. Men sne, mudder, salt osv. er bare ikke kønt! Eller særlig godt for trægulvene..

Jeg har plapret løs om en hjemmebygget kasse med fine lyse småsten/grus i, som jeg har set et sted engang, meeeen det kommer ikke til at ske. Ingen bygger kasser her.. Så enden af det blev, at manden tog en stor plasticbakke som egentlig hører til bilen (!) og nu står de snedryppende støvler så dér… PÅ AVISER! For det duede ikke, at de bare stod på bakken! Dagen efter dryppede vandet ud over det hele igen – fordi der ikke var noget til at suge. Så ind kom aviserne.. Aaarmen det er så smukt jo! Nej jeg tager simpelthen lige et billede – så er I advaret!

2012-12-10 21.01.08

Men er det virkelig umuligt at finde en løsning, som er praktisk og æstetisk på samme tid?! Gode forslag modtages med kyshånd at I ved det! 😉 Det eneste jeg har set (udover det med grus-i-kasse) der ser godt ud, er denne her rå bakke med hjul, jeg spottede på Apartment Therapy.. Men igen – uden noget sugende papir i bunden, er den vel ikke super “nifty”? Eller hvad? Og så er den bare for bette til fire mennesker. Menneskenes støvler that is!

Vivaterraboot_rect540