Drengeværelset: Med en klat Ferm Living tapet

Jamen puHA hvor er min Nifty By Nehl blog dog forsømt! Det der med at være iværksætter, jobsøgende og mor kan godt tage en del tid. Men okay hvis det virkelig ER tanken der tæller, ja så er jeg da meget aktiv herinde 😉

Jeg er bagud med mange indlæg og projekter, jeg gerne vil fortælle om. Bl.a. “projekt børneværelse” hvor vores skønne Elliot på 4 år har fået nye billeder og tapet på sine vægge. Tapetet er fra Ferm Living og ikke ligefrem en nyhed, men jeg synes stadig, at det er skide flot og passer godt til hans alder. Desuden er han vild med at tælle, så der tælles ikke får man firkanter og trekanter herhjemme ved sovetid 🙂

tapet - børneværelse - tapet fra Ferm Living

ferm living - tapet - tapet til børneværelset

I skal da også lige se de to billeder i rammerne ordenligt. Jeg har længe drømt om, at han skulle have et fotografi af en form for maskine (han ELSKER alle former for køretøjer, som de fleste drenge måske gør…) Helst i en lidt rå stil, så da ham og jeg kom gående forbi denne byggegrund, var det bare frem med kamer… telefonen!

Børneværelse - Drengeværelse - Ideer til væggene

Elliot elsker også sin grønne scooter og på dette dejlige billede er det faren, der har været fotograf 🙂

Selvportræt til drengeværelset - ide til væddekoration

Log af Nettet og tænd for dit TV nu!

En ny sæson af Danmarks Skønneste Hjem er jo netop startet!! Vi optager det selvfølgelig – ellers sad jeg ikke her 😉

Det er et helt vidunderligt program, og nogle sindssygt dejlige hjem, der var med sidst. Her får du lige et par billeder fra første sæsons vinder, som også var en af mine helt store favoritter (tving mig ikke til at vælge!)

Billede

Billede

Billede

Qui Gong lærer Ellen på 79 år var virkelig også inspirerende – sikke en energi og et helt unikt hjem. Hende kan I se (gense?) her Den nye sæson kan du se hver mandag på dr1 kl. 21.00 🙂

Mini-makeover & Mega-newsflash

Okay det med mega-newsflash… Det er i hvert fald stort for mig! Men first Things first: badeværelset har fået nyt på væggen efter vores yngste kid ikke længere bruger ble.. Okay det har han ikke gjort længe, men derfor kan det godt tage lang tid (for os) at få det (ellers så praktiske) puslebord ned og sat til salg  😉

væghængt_pusebord

FØR

makeover

EFTER
Ikea bruseforhæng, DIY toiletpapirsrulleholder, træperler, paprammer og statement-kort

CLOSEUP

(Tak til super-talentfulde Monsters Circus for inspiraton til den toiletpa…detderlangeord)

MEN NU TIL DET VIGTIGE!!! Som den opmærksomme læser måske har kunnet fornemme, så har jeg gang i noget med dufte…noget med duftebrændere…noget med iværksætteri… og ja – jeg har sgu startet en virksomhed! Jeg producerer duftvoks, som er mit yndlings-alternativ til duftlys og andre “room scents”. Duftene kan du meget snart købe her på DuftVerket.dk MEN allerede nu kan du skrive dig op derinde, til at modtage nyhedsmails fra mig – bl.a. når jeg shoppen lanceres! Weheeee! Det var min stoooore hemmelighed 😉 NØJ hvor er det et spændende projekt for mig! Jeg ELSKER jo selv min DuftVoks, så at kunne få lov til at dele den med andre, og drive en bette butik… jamen det er skønt 🙂

Sofa Og Sofabord Sælges

image

Vi farvede selv betrækket til denne IKEA Ektorp sofa for..? Ja efterhånden nogle år tilbage. Jeg postede den i et indretnings-forum og blev mere eller mindre bombarderet med spørgsmål til hvordan og hvorledes – og ville vi da ikke gerne sælge den?! DET ville vi ikke dengang, men nu trænger vi altså til en noget større model. Familien er vokset siden da – både i antal medlemmer og i rumfang….

Sofaen er en 3-personers. Farven ser ikke nyfarvet ud længere og der er et lillebitte hul på betrækket til en af hynderne (FY lille Kanin!) Betrækket kan ryge i vaskemaskinen og det har vi været MEGET glade for…

Bordet er  et genbrugsfund i teaktræ som, for ca. ½ år siden, fik en “omvendt dipdye” hvor jeg malede alt andet end benene – og lakerede det 3-4 gange med gulvlak. Trods det, så har bordpladen en smule misfarvninger og skrammer, så det sælges billigt.

SELVFØLGELIG kan I få bedre og langt mere detaljerede billeder. Det her er blot en lille teaser for at høre, om der skulle være en interesse fra mine bloglæsere…

Nu vi snakker bloglæsere så har bloggen netop nu rundet de 2000 besøg 😀 Stort for lille mig…

Den eneste slankekur der virker!

artwork12913.jpg(Billede lånt her fra Apartment Therapy)

The January Cure! Kuren for alle os, der bare gerne vil bo lækkert. Kuren som jeg troede, at jeg ville få skrevet en masse om her på bloggen – men jeg fejlede. Surprise suprise. Jeg er nemlig ikke specielt god til slavisk at følge sådan noget “i dag skal du vaske alle gulvene” eller, som i dag, “i dag skal du hænge kunst på væggen”, for sandsynligheden for, at det lige præcis er dét jeg har brug for den gældende dag er ret lille – MEN: Alligevel har kuren haft stor indflydelse på mig! Jeg har holdt fokus på oprydning og organisering og på den måde er der sket en hel masse dejlige ting herhjemme. Rent faktisk har jeg re-organized vores lille billedvæg for få dage siden, så den kan jeg godt tjekke af på kurens tjek-liste 😉

Desværre har jeg ikke noget før-billede, men jeg kan da fortælle, at det store spejl ikke var der – og der var færre billeder end nu! Spejlet er spraymalet med en metallic kobber, men det ligner sgu egentlig mest bare mørkt træ 😦 Jeg har længe ønsket at få et spejl op lige netop her, for i hele den side af vores stue/køkken er der ingen vinduer. Derfor er det ret genialt med spejle – så dagslyset, der heldigvis strømmer ind fra modsatte side, reflekteres…

20130125_133253mandag20130125_133352

Min yndlingsblogger på TV!!

Eller i hvert fald ÈN af mange (mange!!) yndlings bloggere… Norske Therese, der står bag Theas Mania, har, hvis I spørger mig, den ultimative stil – hvilket  den norske kanal5 også har fundet ud af. Jeg tror ikke vi selv har kanalen herhjemme, men man kan jo altid google sig frem til lidt gratis klip – hele afsnit af “Herlige Hjem” skal man betale for (øv!) Men vi kan heldigvis se, det superfede übercool drenge værelse  HER   (Scroll ned til billedet)

Jeg DØR! Jeg dør jeg dør jeg dør jeg DØØØR! Åch!

Gutterom med kreative løsninger

Og ps. Jeg har ikke glemt The January Cure, som jeg nok opdatere lidt på i morgen.. Ej ikke “nok” – det gør jeg sgu! Der SKAL blogges i morgen! Jeg har forsømt det lidt grundet travlhed. Vi har haft en hel 0. klasse til 7års fødselsdag i dag.. ppheewww..