Dagens Havetip: Bruger I Også Aviser I Bedene?

Ja altså jeg har for første gang forsøgt mig med at lægge aviser som dække for nedefra-kommende ukrudt. Det kan anbefales i gøre i stille vejr!! Det var da heldigvis også tilfældet i dag, men alligevel måtte jeg smide en håndfuld jord på, for hver gang jeg havde lagt et stykke avis.

Inspiration, Staudebed, Aviser i staudebeddet

Aviser under Høstanemonerne

Jeg kan virkelig godt lide ideen om den her form for “bionedbrydelige ukrudtsdug”. Med jord ovenpå + frø jeg selv sår, mon så ikke det bliver ganske godt og “nemt” næste år?

Staudebed, Aviser i bedet, Staudebed inspiration

Aviser under Staudesalvie og Stokroser (sidstnævnte er ikke et staude – I know)

Med dette bed krydset af på “have-to-do-listen” mangler jeg kun at beskære vores gigantiske vin og få lagt forårsløg i krukker.

Efter de to opgaver er overståede (altså.. jeg kan faktisk virkelig godt lide at gå og nusse i haven, så “overstået” er måske et dårligt ordvalg) MEN efterfølgende er det tid til inde-hygge. Så vil jeg pakke mig ind i familiehygge, stearinlys, efterårsdufte og varme tæpper indtil det bliver forår. Nøj hvor er jeg spændt på, om aviser i mit staudebed kan holde ukrudtet bare nogenlunde væk….

Ukrudt, Aviser, Avis i staudebedet,

Åh ja.. Ikke det bedste billede, men her er aviserne efter de er blevet dækket til – med pottemuld!? Er det dumt?

Jeg har tænkt mig at lave et helt indlæg dedikeret til mit nye bed her – mit jomfru-bed! Har ingen ide om, hvordan det skal gå…. Men i første omgang blev det lige avis-tippet her der skulle ud.  Er det en teknik I andre har brugt? Succes eller Fiasko? Talk to me!!! 😀

Claus Dalby lyver!

Nååå så fik jeg din opmærksomhed hva? Ja for det er da noget af en anklage at hæfte på “BlomsterKongenAfDanmark” Og det er nu heller ikke så slemt ment – jeg er jo tosset med manden, det ved I!

Forklaring på overskriften; Ja altså han har udtalt flere gange, at man er nødt til at hæfte de små fangarme på Lathyrus // Ærteblomster fast på det de nu end klatrer på MEN se nu her hvordan min krukke af Lathyrus Mammoth Mix bare har taget hinanden i hånden, og klatrer på livet løs mod toppen – uden hjælp! Kan selv – vil selv!

Krukkehaven, Lathyrus, Ærteblomster i krukker, Lathyrus i krukker

Okay jeg ved godt, hvad han mener.. Der er jo klatreplanter som er selvhæftende via. deres sugekop-agtige skud. Lathyrus kaster bare sine fangarme ud i håbet om, at nogen griber dem… Det er så her man trækker dem ind til pinden / espalieret og binder dem fast. Men mine her er altså SLET ikke hjulpet på vej – kun af hinanden.. Det er sgu da lidt rørende hva?

Nå men lige et glædesudbrud mere: WEeeeee HEEEEeee!!! Den første knop på min Dahlia har vist sig! Grunden til, at det gør mig så glad er, at jeg sidste år SLET ikke fik en eneste blomst på mine 3-4 dahliaer // Georginer.. Fandt aldrig helt ud af, hvad det skyldtes, men mit bedste bud er, at det var ørentviste. Ved I andre hvad det kunne have været??

Dahlia i krukker, Georginer i krukker

Lathyrus Loveeerrhh: Få Et Par Tricks!

Lathyrus aka. ærteblomster er og bliver en sommerfavorit hos mig! Og jeg er ellers typen, der altid skal prøve nyt i mine krukker.

Jeg forspirer dem i min bedroller, som er dejlig nem at sætte ud på terassen om morgenen – og tage ind igen om aftenenen. Desværre var jeg alt for utålmodig og såede de første for tidligt, hvilket medførte lange ranglede spirer, som aldrig ville blive kønne… Man skal/bør knibe topskuddene af efter 2. bladpar er kommet, så jeg tænkte “gad vide hvad der sker, hvis jeg bare hakker dem af ved jorden nu? De er jo alligevel ødelagte…

Så jeg kappede dem af langt nede og satte toppene i vand og se bare hvad der er sket! De amputerede babyspirer kæmper videre, som om intet er sket OG toppene har slået rødder! Det er bare noget der varmer mit ærteblomsterhjerte… Selvom jeg selvfølgelig nåede at bestille og så nye frø. Nu har vi alt for mange, til vores mini-have… men igen – det KAN man vel ikke næsten ikke få…

Så tre gode tips til ærteblomster:

1. Lav et minidrivhus ud af en bedroller (det gælder naturligvis ikke kun lathyrus – jeg har en del forskelligt i min)

2. Giv ikke op selvom spirerne er blevet for lange og tynde! Bare frem med saksen og “Kan I SÅ komme tilbage på plads-attituden”!

3. Sæt topskuddende i vand og få dobbelt så mange lathyrus. Også fra dem, der er sået “ordentligt” – alle skal jo knibes.

Forspiring I Bedroller

Forspiring I Bedroller

Forspiring af Lathyrus - et super trick

Forspiring af Lathyrus – et super trick

Kom så blomster! I kan godt! Tro på det!

Hvor er det dog sørgerligt med det vejr.. ej vent – det siger jeg ikke! Det siger alle de andre jo.  Men.. min have ville virkelig elske lidt mere sol og varme – ellers nægter de simpelthen at springe ud!

Vi er midt på sommeren og knopperne står stadig tålmodigt og venter.. Se bare knopperne på valmuen Tallulah Belle Blush og min Zinnia / Frøkenhat hvor de glæder sig!

Uuuh og vi skal da også have noget opbevaring med i denne blomstersnak fordi; I foråret forsøgte jeg mig for første gang med at forspire i en bedroller! Fantaaaastisk til at agere drivhus (når låget kommer på og der bores lidt huller her og der)